Har du hjernerystelse? Stress? Smerter?
​
Kære du, som er frustreret over, at din krop forhindrer dig i at gøre, hvad du plejer - forhindrer dig i at være den, du altid har været.
Tillykke! - du har en meget klog krop :)
Gennem de sidste femten år har jeg behandlet mennesker, der har været nødt til at trække stikket fra det liv, de kender så godt. Typisk pga. stress eller hjernerystelse. Pludselig kan de bare ikke det, de altid har kunnet: de kan ikke levere på jobbet på samme måde, kan ikke stille op for familie og venner i den grad, de plejer. Ja, faktisk er de tvunget ud i et skræmmende skift fra at være den givende, den med overskuddet, der lige giver et ekstra nap med, og gerne tager ansvar for alle i familien, netværket og hvorfor ikke også kollegerne - til at slippe kontrollen, tage imod hjælp fra andre, sætte grænser, stille op for sig selv, lytte til kroppen og give den, hvad den har brug for af hvile, pauser, fred og ro.
Det er en hård proces at skulle lære at være i verden på en ny måde. Men det er også en smuk proces, hvor de bliver bedre til at træffe kærlige og bæredygtige valg for sig selv. Og de symptomer, de tidligere bandede langt væk, bliver nu en ven, der prikker dem på skulderen, når de overgør det eller glemmer sig selv.
Hvad jeg har erfaret er, at sindet hos mange af os er styret af behovet for at være god nok i andres øjne - dygtig nok, sød nok etc. - eller af overbevisningen om, at alle andres velbefindende er vigtigere end mit eget. Jeg kan tage mig af mig selv, når alle andre har fået, hvad de har brug for.
Kroppen derimod har tilsyneladende et ønske om at leve så længe som muligt og siger fra, når vi brænder vores lys i begge ender. Eller måske udtrykker og repræsenterer kroppen noget dybere og mere autentisk i os, der ønsker at leve et meningsfuldt og nærværende liv i et tempo, hvor vi kan nå at nyde udsigten. Stjernestunderne. Dem, som mange døende siger, at der var for få af.
Hvis du tænker efter, har din krop måske længe prøvet at få din opmærksomhed, men du har overhørt den, fordi du havde dine egne planer og idéer om, hvordan livet skulle leves. Nu er din krop begyndt at tale med store bogstaver, så den er sikker på at du lytter.
Klog krop :)
Må jeg på det varmeste anbefale dig at booke en tid (meget gerne 90 min. første gang). Så giver vi kroppen mikrofonen og hører, hvad det er den prøver at fortælle dig. På briksen kommer du ned i gear, så kroppen restituerer, åndedrættet falder til ro, tankerne går i stå, glæden indfinder sig, og troen på at alt bliver godt vender tilbage.
​
Vel mødt :)
